TV 2's natureksperter, Sebastian Klein, biolog Vicky Knudsen og zoolog Anders Kofoed, rykker på mandag ind i haverne på Hejrevej i Værløse. Foto: TV 2

TV 2's natureksperter, Sebastian Klein, biolog Vicky Knudsen og zoolog Anders Kofoed, rykker på mandag ind i haverne på Hejrevej i Værløse. Foto: TV 2

Sebastian Klein, Anders Kofoed og Vicky Knudsen leder efter dyr i Værløses villahaver

Når tv-programmet 'Vores vilde vej' sendes på mandag er det med et besøg i haverne på Hejrebakken i Værløse

I ’Vores vilde vej’ tager de tre naturnørder, naturekspert Sebastian Klein, biolog Vicky Knudsen og zoolog Anders Kofoed, os med ud til det vilde dyreliv, der lever lige ude foran vores havedør.

De tre eksperter rykker hver uge ind på en ny villavej i Danmark, hvor de går på jagt efter de vilde dyr – lige fra de bittesmå bænkebidere til de store pattedyr som ræv og grævling. Og det kribler og krabler derude i haverne. Den vilde natur er nemlig tættere på, end vi går og tror. Ja, faktisk tror mange af os, at vi skal i skoven eller i en mose eller måske ud til havet for at opleve den vilde natur. Men i virkeligheden er der hundredvis af dyr på en ganske almindelig dansk villavej.

I programseriens andet afsnit, der sendes kl. 20, går turen til Værløse, når de tre naturnørder Sebastian Klein, Anders Kofoed og Vicky Knudsen leder efter vilde dyr i danskernes villahaver. Sebastian går på sporjagt efter den sjældne sete grævling, som efter sigende skulle besøge villahaverne.

Imens prøver biologen Anders at opklare mysteriet om, hvem der mon har gravet huller i haven hos ægteparret Winnie og Erik. Og ornitologen Vicky prøve at indfange de fugle, der kommer på besøg i villavejens haver.

’Vores vilde vej’ er et naturprogram for hele familien, der gør os klogere på, hvordan vi selv kan gå på opdagelse i det mangfoldige dyreliv – lige ude foran vores dør.

Publiceret 14 August 2019 07:00