I løbet af ugen har eleverne på Syvstjerneskolen også arbejdet med at sætte farver på miljøet. Privatfoto

I løbet af ugen har eleverne på Syvstjerneskolen også arbejdet med at sætte farver på miljøet. Privatfoto

Se billederne: Syvstjerneskolen sætter fokus på miljøet

Eleverne i 3.-6. klasserne på Syvstjerneskolen droppet matematik, dansk og engelsk og i stedet sat fokus på biodiversitet, økologi og vedvarende energi og ressourceforbrug

Det er den Grønne Karavane, der har sat gang i den tværfaglige miljøundervisning på mellemtrinnet på Syvstjerneskolen i denne uge. her har eleverne i 3. -6. klasserne skiftet de traditionelle fag som dansk, matematik og engelsk ud med alt, hvad der handler om miljøet, lige fra økologi til ressourceforbrug og vedvarende energi.

"I løbet har ugen har eleverne selv fået fingrene i miljøet og gennem fysiske, kulturelle og sansende værksteder lavet aktiviteter, der giver konkrete muligheder for handlinger, der kan forbedre miljøet og klimaet på og omkring skolen. Flere af aktiviteterne kan også bruges som inspiration til det videre arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål", fortæller Maj-Brit Petersen, der er grøn guide i Furesø Kommune.

De 275 elever har arbejdet i værksteder som 'Plant et godt miljø', 'Få ny energi' og 'Lav klimavenlig økomad'. Desuden har samtlige elever deltaget i 'Miljøjagten' og 'Miljødetektiven', hvor der stilles skarpt på, hvordan det står til med skolens miljø, og hvor de finder ud af, om skolen er 'grøn eller gris'.

"Hele forløbet afsluttes med en miljødebat, hvor eleverne stiller kritiske miljøspørgsmål til et panel bestående af skolens leder Lars Haagendal, Furesø Kommunes borgmester Ole Bondo Christensen og grøn guide som miljøekspert", fortæller Maj-Brit Petersen.

hhs

Publiceret 26 September 2019 10:07