Der var liv og glade dage, da der i torsdags blev holdt farvel- og goddagreception på Furesø Avis i anledning af redaktørskiftet. Her er det byrådsmedlem Susanne Mortensen (C), der får en snak med afgående redaktør Helene Holm Stolle

Redaktørskifte: Farvel til Helene - goddag til Jens

Mange kilder og samarbejdspartnere fik sagt farvel til Helene Holm Stolle, da hun takkede af som redaktør for Furesø Avis - samtidig blev der sagt goddag til avisens nye redaktør Jens Berg Thomsen

Der var mere liv end normalt på Lokesvej 8 i Hillerød, hvor Furesø Avis holder til sammen med søsteraviserne Allerød Nyt og HillerødPosten, torsdag i sidste uge. Her blev nemlig holdt reception for at markere redaktørskiftet på Furesø Avis og Allerød Nyt.

Helene Holm Stolle, der har været redaktør på Furesø Avis i snart 10 år og de seneste godt tre år på Allerød Nyt, har valgt at forlade jobbet for i stedet at kunne koncentrere sig fuldt ud om et intensivt træningsforløb med sin datter, der har en 'ridse' i hjernen, som giver hende nogle udfordringer.

Ketty Træholdt fra lokalhistorisk forening benyttede receptionen til at få en snak med Jens Berg Thomsen, der fra i morgen den 1. oktober overtager redaktørstolen på Furesø Avis.

Ketty Træholdt fra lokalhistorisk forening benyttede receptionen til at få en snak med Jens Berg Thomsen, der fra i morgen den 1. oktober overtager redaktørstolen på Furesø Avis.

Det er en gammel Furesø-kending, der overtager redaktørstolen. Det er nemlig Jens Berg Thomsen, der tidligere har været journalist på Furesø Avis og de seneste godt otte år har skrevet for HillerødPosten og Ugeposten i Gribskov.

Mange kilder og samarbejdspartnere benyttede receptionen til at sige farvel til Helene Holm Stolle og ikke mindst goddag til den nye redaktør.

"Jeg er simpelthen så overvældet og taknemmelig over, hvor mange mennesker, der valgte at kigge forbi og give en sød hilsen med på vejen. Det var en fantastisk dag, som slutter nogle fantastiske år på aviserne, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne at skulle følge intenst med i livet i Furesø", siger Helene Holm Stolle, der i går mandag den 30. september havde sidste arbejdsdag i Politikens Lokalaviser.

Tirsdag den 1.oktober overtager Jens Berg Thomsen redaktørstolen på Furesø Avis.

Efter næsten 10 år stopper Helene Holm Stolle som redaktør på Furesø Avis. Jens Berg Thomsen overtager den rolle fra 1. oktober.

Efter næsten 10 år stopper Helene Holm Stolle som redaktør på Furesø Avis. Jens Berg Thomsen overtager den rolle fra 1. oktober.

Publiceret 30 September 2019 19:30