Konferencen havde mange forskellige workshops. Pressefoto

Konferencen havde mange forskellige workshops. Pressefoto

Digitalt legetøj: Pædagoger fra 10 lande blev inspireret af børnehaver i Furesø

Konference Hvordan kan man inddrage digitalt og teknologisk legetøj i den daglige leg i børnehaver? Det var det store spørgsmål, da Furesø Kommune fra den 30. september til den 2. oktober var vært for en e-Twinning konference med deltagelse af 45 fagprofessionelle pædagoger og lærere fra ti europæiske lande.

Furesø er langt fremme

E-Twinning er et online fællesskab for skoler og institutioner i Europa, hvor pædagoger og lærere kan dele viden på en online platform. Danmark har i flere år arbejdet med at lade digitaliseringen starte allerede i børnehaven, og særligt i Furesø Kommune er IT og digitalisering tænkt ind i legen. Det er også grunden til, at konference blev holdt i Furesø, og det var samtidig den første e-twinningskonference i Danmark.

Det var også første gang, at landene mødes for at besøge forskellige dagtilbud, og ved besøg i fire børnehaver i Furesø kunne de mange lærere og pædagoger opleve børnehavebørn, der legede med digitale mikroskoper, robotter eller lavede analog programmering.

Konferencen var arrangeret af Styrelsen for IT og Læring under Børne-og Undervisningsministeriet i samarbejde med Furesø Kommune. LMV

Publiceret 05 October 2019 06:30