Visens Venner inviterer til oktoberfest. Privatfoto

Visens Venner inviterer til oktoberfest. Privatfoto

Oktoberfest hos Visens Venner Furesø

folkefest Visens Venner Furesø indbyder torsdag 10. oktober kl. 18.30 – ca. 22 til Oktoberfest i Ellegården, Stavnsholtvej 168, Farum.

Oktoberfesten er oprindelig en stor tysk folkefest, som opstod, da brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese skulle fejres 12. oktober 1810 i München. Allerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede udviklede festen sig til den nu verdenskendte Oktoberfest. Dens tidsmæssige varighed blev forlænget, og den skulle nu allerede begynde i september.

Ved festen flyder drikkevarerne i rigelige mængder fra både fadølsankre og vintønder.

En gruppe sangere og musikere fra Helikon i Birkerød vil aftenen underholde med fællessange vekslende med viser og sange til kærligheden og de ædle drikkevarers pris.

Oktoberfestaftenen indledes med fællesspisning med medbragt mad kl. 18.30. Aftenens musikalske program starter kl. 19.30.

Alle er velkomne. Adgang inkl. kaffe/te koster 30 kr. for medlemmer og 75 kr. for gæster. Pladser reserveres på tlf. 44 95 05 55.

gs

Publiceret 06 October 2019 11:10