Cheftræner fra FC Nordsjælland Flemming Pedersen overrækker chek til pædagog i Børnehuset SIV Jeanne Pedersen. Foto: FC Nordsjælland

Cheftræner fra FC Nordsjælland Flemming Pedersen overrækker chek til pædagog i Børnehuset SIV Jeanne Pedersen. Foto: FC Nordsjælland

Kasseløbet kastede af sig

Over 100.000 kroner samlede Kasseløbet i Farum af sig, og det kommer nu blandt andet Børnehuset SIV til gode

støtte Børnehuset SIV i Farum nød forleden godt af "Kasseløbet", som blev holdt tilbage i september i år i Right to Dream Park. 55.000 kroner fik stedet overdraget forleden. Det var FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen, der overrakte checken til den daglige leder på SIV på vegne af fodboldklubben og DHL.

Se FC Nordsjællands video her

I alt samlede løbet over 110.000 kroner ind til børn med specielle behov, fortæller FC Nordsjælland til Furesø Avis.

"Tak til alle jer, der tog løbeskoene på i den gode sags tjeneste og var en del af indsamlingen," skriver klubben på Facebook.

jbt

Publiceret 11 October 2019 07:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl