Centerchef Kenneth Barenholdt fra Farum Bytorv, Dorte Junker fra butikken Relief og idémand Jens Madsen håber alle på støtte til Farums fælles juletræ. Foto: Jens Berg Thomsen

Centerchef Kenneth Barenholdt fra Farum Bytorv, Dorte Junker fra butikken Relief og idémand Jens Madsen håber alle på støtte til Farums fælles juletræ. Foto: Jens Berg Thomsen

Håber på støtte til Farums juletræ

Ildsjæl arbejder på juletræ til Frodes Plads

Af
Jens Berg Thomsen

jul i Farum Hvis det hele lykkes, er det i år 58. gang i træk, at der står juletræ på den plads, der i folkemunde er kendt som Frodes Plads i Farum. Til juletræstændningen samles Farum på Farum Bytorv, og efter noget hygge her, går man i samlet flok gennem byen og Farum Hovedgade, til man når ned til træet.

Men igen i år er det svært for Dorte Junker, der står for det praktiske i forbindelse med arrangementet, at finde opbakning.

"Det er det eneste arrangement, der er fælles for hele Farum," siger Dorte Junker.

"Jeg er ude hos butikkerne og forsøger at få opbakning. Alle beløb er jo velkomne, og jeg er også begyndt at spørge hos de, der driver liberale erhverv," siger Dorte Junker.

I alt bliver der uddelt 600 slikposer, og besøgstallet er over tusinde mennesker, hvilket for Dorte Junker vidner om en vis interesse i arrangementet fra Farumborgerne.

"Sidste år holdt jeg op med at tælle, da jeg var nået til 1.500 mennesker," siger Dorte Junker.

Juletræstændingen i år er den 22. november.

Publiceret 17 October 2019 00:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl