Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Nyt trafikudvalg i Furesø

trafik Furesø Kommune har fået et nyt, rådgivende trafiksikkerheds- og fremkommelighedsudvalg. Det er et såkaldt paragraf 17, stk.4-udvalg, hvor lokalpolitikere blandes med udpegede interessenter fra det civile liv, og tirsdag den 22. oktober klokken 18-20 er borgerne inviteret til borgermøde på rådhuset i værløse.

Jo flere, der involverer sig i debatten, jo bedre grundlag får vi for at skabe forbedringer for såvel de bløde som de hårde trafikanter. Derfor har vi i trafikudvalget valgt at give alle borgere mulighed for at bidrage til, hvordan vi sammen skaber de bedste løsninger i forhold til fremkommelighed, mobilitet og trafiksikkerhed," siger formand for udvalget, byrådsmedlem Ole F. Holleufer (LA) i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

Man kan også allerede nu give sit besyv med på furesoe.dk, skriver kommunen. Formålet med udvalget er at samle anbefalinger, som kan gives videre til politikerne i Furesøs udvalg for natur, miljø og grøn omstilling, og som kan omsættes til konkrete initiativer til gavn for trafiksikkerhed og fremkommelighed i Furesø.

jbt

Publiceret 20 October 2019 00:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl