Beboer i opfordring til byrådet: Vent med Rema-beslutning

Både en beboer og skolebestyrelsesformand for Solvangskolen er ærgerlige over udsigten til en beslutning om Rema 1000-byggeri i Farum

Af
Jens Berg Thomsen

Op til byrådsmødet onsdag den 30. oktober har Furesø Avis modtaget flere læserbreve fra borgere, der er bekymrede over den beslutning, som formentlig bliver truffet og giver Rema 1000 lov til at bygge en ny butik i Farum Hovedgade.

Kasper Eckert, der bor på Gammelgårdsvej i Farum, skriver, at byrådet bør udsætte sin beslutning.

"Det bliver spændende at følge om byrådet d. 30. oktober tiltræder forslag til lokalplan 142 i sin nuværende form, eller om man løfter sit ansvar over for borgerne og udsætter vedtagelse til en revideret udgave foreligger på efterfølgende byrådsmøde d. 27. november," skriver han.

Skolebestyrelse er bekymret

Også på Solvangskolen er man bekymret over udsigten til, at der skal køre lastbiler på Gammelgårdsvej fra den nye Rema. Gammelgårdsvej krydser blandt andet skolevejen. Skolebestyrelsesformand Hans Henrik Lomholt skriver blandet andet:

"Vi opfordrer byrådet til at udsætte vedtagelsen af lokalplan 142, til der er udarbejdet en rimelig løsning på de trafikmæssige udfordringer. Der er efter alt at dømme ingen perfekt løsning på den slags udfordringer, men fra skolebestyrelsens side, ser vi hellere, at tilkørsel til vareafleveringssluse sker i lav fart fra Gammelgårdsvej via Farum Hovedgade og at frakørsel fra vareafleveringssluse sker i lav fart via Farum Hovedgade mod Frederiksborgvej."

Publiceret 29 October 2019 19:45

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl