700 mødte op til borgermøde med Bo-Trygt i Farum Arena sidste år. Her fingerede den tidligere indbrudstyv Martin et indbrud på scenen. Foto: Claus Bech

700 mødte op til borgermøde med Bo-Trygt i Farum Arena sidste år. Her fingerede den tidligere indbrudstyv Martin et indbrud på scenen. Foto: Claus Bech

Indbrud i Furesø er faldet med 60 procent på tre år

Furesø topper ikke længere listen over de mest indbrudsplagede kommuner

Af
Louise Mørch Vilster

Indbrud Nye indbrudstal fra Danmarks Statistik viser, at der fra januar til oktober i 2019 har været 156 indbrud. Det er et fald på 78 indbrud sammenlignet med samme periode i 2018. Bliver der sammenlignet med samme periode i 2016 svarer det til et fald på 60 procent. I Ballerup og Allerød er indbrudstallene i samme periode faldet med henholdsvis 40 og 34 procent.

Sammenlignes indbrudstallene derimod for tredje kvartal alene, er der sket et en lille stigning fra sidste år til i år fra 44 til 58 indbrud.

Furesø Kommune er sammen med Nordsjællands Politi en del af det nationale Bo-Trygt initiativ, som en af de første kommuner, og målet er nedbringe indbrudstallet til kun 150 om året indenfor fem år. Ligesom mange andre nordsjællandske kommuner ligger Furesø højt i indbrudsstatistikkerne på landsplan, og Furesø har tidligere ligget helt i top ti.

Et langt sejt træk

Men med de nye tal er Furesø Kommune ikke længere at finde blandt den fjerdedal af landets kommer, der er hårdest plaget af indbrud. Borgmester Ole Bondo Christensen (A) glæder sig over, at samarbejdet med Bo-Trygt angiveligt har båret frugt.

"Det er rigtig positivt. Vi har haft et stort fokus på, hvad vi kan gøre, og det er et langt sejt træk, som vi er nødt til at løse i samarbejde med andre. Men det afgørende er, at vi får øget opklaringsprocenten, for den er ikke imponerende høj. Det er meget få indbrud, der bliver opklaret," siger han.

En del af Bo-Trygt initiativet består af tryghedsvandringer, hvor specialister fortæller borgere i grundejerforeninger, hvordan de kan blive bedre til at forebygge indbrud og se deres område gennem tyvens øjne. Der har i første halvår af 2019 været syv tryghedsvandringer, og de er et fast tilbud til grundejerforeninger. Kommunen tager selv kontakt til foreninger, der ligger på listen over særligt indbrudsplagede områder.

Mange er nabohjælpere

Ud over tryghedsvandringerne kan alle borgere tilmelde sig som nabohjælpere, så de sammen kan nedbringe indbrudstallet i deres nabolag. Tal fra Furesø Kommune viser, at antallet af nabohjælpere fra 2014 til 2019 er steget fra 995 til 4187. Det svarer til, at knap hver tiende borger i dag er nabohjælper.

"I Danmark ligger vi højt i forhold til vores nabolande. Derfor er det spændende, hvis vi kan være med til at bringe landet ned. Vejen frem, er at gøre det sværere for indbrudstyven og i Holland er det for eksempel et lovkrav, at det skal tage tyven mindst tre minutter at bryde ind," siger han og tilføjer:

"Livskvalitet og trygheden hænger sammen. Derfor har vi lige sendt et spørgeskema ud til 5000 borgere om for at vide mere om, hvordan folk oplever trygheden, og hvor meget usikkerheden fylder," siger Ole Bondo Christensen.

Publiceret 02 November 2019 06:30

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl