Oplev Concerto Copehagen i Galaksen 13. november. Pressefoto

Oplev Concerto Copehagen i Galaksen 13. november. Pressefoto

Concerto Copenhagen i Galaksen

koncert Furesø Musikforening får onsdag 13. november kl. 19.30 i Kulturhuset Galaksen besøg af det internationalt berømmet ensemble Concerto Copenhagen.

Orkestret spiller fortrinsvis musik fra 1700-tallet og tilstræber et autentisk 1700-talsudtryk ved at spille på instrumenter, der er tidstypiske for den tid, ved at bemande orkestret efter barokkens normer og ved at udnytte tilgængelig viden om datidens opførelsespraksis. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn.

Aftenens program byder på Bachs ukendte kammeroperaer - et usædvanligt 'all-Bach' program. Johann Sebastian Bach: Kantate BWV 57, Selig ist der Mann Orkestersuite nr. 4 i D-dur, BWV 1069, Sinfonia til kantate BWV 209, Non sa che sia dolore Kaffekantaten, BWV 211: Schweigt stille, plaudert nicht.

Medvirkende er: Musikalsk ledelse og orgel/cembalo: Lars Ulrik Mortensen. Eline Soelmark, sopran. Jakob Bloch Jespersen, bas. Gerald Geerink, tenor.

Gæstebilletter via Galaksen.dk eller ved indgangen. Unge under 25 år gratis. gs

Publiceret 07 November 2019 09:00