Farum-supercykelstien forlænges nu mod Allerød. PR-foto

Farum-supercykelstien forlænges nu mod Allerød. PR-foto

Furesø forlænger supercykelsti

Arbejde begynder til november. Kommune beklager på forhånd

vejarbejde Her i begyndelsen af november begynder supercykelstiernes Farumrute sin sidste forlængelse hen til Allerød Kommune.

"Planen er, at anlægsarbejdet begynder i den nordlige ende af kommunen, og at der i løbet af 2019 kommer cykelsti på hele strækningen. Siden Farumruten åbnede i 2013 og blev forlænget i den anden ende til Kongens Nytorv i 2017, har cyklisterne præsteret at cykle imponerende 156.000 kilometer dagligt på strækningen," skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse, hvor formand for Furesøs udvalg for natur, miljø og grøn omstilling Lene Munch-Petersen (S) glæder sig, for nu er der "virkelig grund til at antage, at det nu vil blive endnu mere tiltrækkende for borgere i Nordsjælland at snuppe cyklen enten hele vejen eller en bud af vejen til arbejde," siger hun.

Afhængigt af vintervejret vil det dog ikke være muligt at nå hele anlægsarbejdet i 2019, så arbejdet forventes at være endeligt afsluttet i april 2020.

"Farum har haft mange anlægsprojekter de sidste par år. Det er vi opmærksomme på, og vi beklager på forhånd de gener, arbejdet kan give. I planlægningen er der taget hensyn til, at der trods alt er færre cykler i vinterhalvåret, og at vi derfor forstyrrer cyklisterne og de andre trafikanter mindst mulig," siger Ellen Hvidt Thelle, der er chef for Center for By og Miljø i Furesø Kommune.

Strækningen, det drejer sig om, er fra krydset ved Høveltevej/Gammel Bregnerødvej i nord til krydset Frederiksborgvej/Stavnsholtvej/Farum Hovedgade i syd.

jbt

Publiceret 08 November 2019 05:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl