Modelfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Modelfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Enhedslisten er imod ny kunstgræsbane: Så vil jeg hellere have, at folk kun spiller fodbold otte måneder

Byrådet skal onsdag stemme om etablering af en ny kunstgræsbane i Hareskovby. Enhedslisten mener det er miljømæssigt uforsvarligt

Af
Louise Mørch Vilster

Kunstgræsbane Der findes allerede flere kunstgræsbaner i Farum, og nu er der planer om at etablere en i Hareskovby. Udvalg for kultur, fritid og idræt skulle for nyligt tage stilling til, om banen skulle anlægges med SBR eller kork. Valget faldt på SBR, der laves af gamle bildæk.

Derudover besluttede politikerne, at drænvandet skal ledes til en spildevandskloak i stedet for til den nærliggende sø. Der er indtil videre afsat 4,3 millioner kroner til den nye kunstgræsbane, og derudover er fodboldklubben Hareskov IF med til at finansiere banen med 1 million kroner, da et samlet projekt med SBR-bane forventer at koste 5,3 millioner kroner.

Et skridt tilbage

Men hvis drænvandet skal ledes til en spildevandskloak bliver projektet 800.000 kroner dyrere, og derudover kommer der 300.000 kroner i årlige driftsudgifter. Sagen blev i sidste uge godkendt i Økonomiudvalget og skal onsdag endeligt vedtages i byrådet.

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Furesø har fulgt sagen tæt, og de er især tilfredse med, at drænvandet ikke ledes i den nærliggende sø.

"Det er en glædelig ting. Vi har skrevet meget om det, og politikerne er heldigvis gået væk fra det første forslag. Vi har haft en god dialog med kommunen," siger formand Carsten Juel.

Han så dog helst, at politikerne havde valgt en korkbane frem for en SBR-bane, men han ved også, at der er særlige udfordringer i Hareskovby, som der skal tages højde for.

"For en måned siden sagde alle politikere, at det skulle være en kork bane. Nu bliver det et gammeldags gummigranulat, så det er et skridt tilbage. Men der er andre problemer med kork, som at det kan give svamp, og særligt i Hareskov hvor der ikke er sol på hele banen. Og så holder kork ikke så godt," siger Carsten Juel.

Enhedslisten stemte imod

Skulle banen i stedet være med kork, vil det koste yderligere 800.000 kroner. Langt de fleste kunstgræsbaner er etableret med SBR, mens der endnu kun er få baner med kork.

"Efter en nærmere analyse har vi fravalgt kork, fordi der er nogle risici, som vi ikke kender. SBR-banen er god nok miljømæssigt. Der kommer også bander rundt om banen, som sikrer, at granulatet bliver på banen. Der er rigtig mange fodboldspillere, som vil få glæde af banen," siger formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt, Tine Hessner (R). Hun fortæller, at banen vil stå klar efter sommer til næste år.

Til Økonomiudvalgsmødet i sidste uge stemte Øjvind Vilsholm (EL) imod, da Enhedlisten ikke vil støtte en ny kunstgræsbane på den måde, som der lægges op til. Han mener, at banen vil være til skade for miljøet.

"De andre vil gerne en mindre miljøvenlig løsning i Hareskovby. Vi gav håndslag i budgetaftalen på, at det netop ikke skulle skade miljøet, så det er et brud på budgetaftalen," mener Øjvind Vilsholm.

Han peger især på, at gummigranulatet, der bruges som infill, kan sprede sig og at de små stykker mikroplast derfor kan ende i naturen. Derfor ses kork som en mere miljøvenlig løsning, da det er et naturligt produkt, men det kan til gengæld indeholde zink, andre metaller og fosfor. Derudover vurderer forvaltningen, at korken kan blive angrebet af svamp i fugtige miljøer, som kan give behov for sprøjtemidler, og det er imod kommunen praksis.

"Enten skal man finde en løsning på svampeproblemerne, ellers skal man vente med at lave en bane til, når man er sikker på, at gummigranulatet er fuldstændig ufarligt. Det kan også komme på tøjet, så der er også en sundhedsrisiko for dem, der bruger banen," siger Øjvind Vilsholm.

Fire millioner dyrere

Derudover er han meget skeptisk over for, at 64 procent af vandet på banen vil nedsive, mens 26 procent vil fordampe og 10 procent vil blive ledt til kloak. Hvis banen i stedet skal opsamle al vand, skal der etableres en tæt membram og afledning til kloak, og det vil ifølge forvaltningen give en merudgift på op mod fire millioner kroner og 500.000 kroner i årlig drift.

"Det er det, der skal til, hvis vi skal undgå mikroplast i drikkevandet. Hvis vi om 20 år står med drikkevandskandale, så vil folk tage sig til hovedet for at vi kunne spare fire millioner. Ønskescenariet er at vente til man har en miljøsikker løsning. Så vil jeg hellere have, at folk kun spiller fodbold otte måneder om året," siger han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er det netop hvilken påvirkning nedsivningen af vandet kan få, som Carsten Juel vil følge.

"Sagen er ikke afsluttet for os. Kommunen skal først have de rette tilladelser, og det vil vi absolut følge op på. Det kommer for eksempel an på, hvor tæt det kommer på en drikkevandsboring," siger han.

Der har for nyligt været borgermøde om den nye kunstgræsbane i Hareskovby og ifølge forvaltningen vil diverse miljøtilladelser og dispensationer fra det eksisterende plangrundlag blive sendt i høring.

Publiceret 27 November 2019 16:00