Privatfoto

Privatfoto

Lille Værløse Skole har fået kommunens første grønne flag

miljø Lille Værløse Skole har arbejdet med affald i Friluftrådets program "grønt flag, grøn skole", og forleden kunne de derfor modtage det fysiske bevis på, at de har opfyldt de internationale og nationale kriterier, der kræves for at få "grønt flag".

Projektet har betydet affaldssortering, og elever har selv undervist resten af skolen ved workshop og oplæg. Lille Værløse Skole er den første skole i Furesø Kommune, der modtager flaget.

"Lærerne og pædagogerne snakker dagligt med eleverne, om hvad der skal ske med fx sølvpapiret og hvor rent det skal være, for at måtte komme i metal. Pedellerne har gjort meget for at indrette affaldsskuret, så det bliver så nemt og overskueligt for eleverne at sortere affaldet rigtigt," skriver kommunen blandt andet i en pressemeddelelse.

jbt

Publiceret 28 November 2019 16:00