Erling Andersen i gang med sin helhedsbaserede Body SDS-behandling, der kurerede Petra Martic før semifinalen mod Wozniacki.

Erling Andersen i gang med sin helhedsbaserede Body SDS-behandling, der kurerede Petra Martic før semifinalen mod Wozniacki.

Alternativ Farum-behandler reddede WTA-semifinale

Da hendes egne behandlere havde givet op, fiksede Erling Andersen tennisstjernen Petra Martic med kombineret terapi og helhedsbehandling

Af
Steen Tue Bjerborg

Havde det ikke været for en alternativ behandler fra Farum, var Wozniackis semifinale i eBoks Open aldrig blevet spillet.
Wozniackis kroatiske modstander, Petra Martic, havde før kampen så store rygsmerter, at hun dårligt nok kunne stå op ad sengen. Og hun var klar til at melde afbud.
Men så tilkaldte turneringens presseansvarlige leder, Helle Jensen, den alternative Farum-behandler, Erling Andersen. Og efter en times effektiv behandling hos ham var kroaten kureret og fit for fight.
"Martic's fysioterapeuter havde prøvet alt og opgivet hende. De var derfor meget interesserede i at høre, hvad jeg dog gjorde", fortæller Erling Andersen.

Behandler helheden

Det, Erling Andersen gjorde, var at benytte den såkaldte Body SDS-behandling - en behandlingsform, der arbejder med kroppens egen helbredende kraft og bl.a. trækker på yoga-traditionen. Den går overordnet ud på at kombinere fysik og psyke og fokuserer på kroppen som helhed og ikke kun det ømme/skadede punkt.
"Martic problem var, at hun trak til den ene side og rev i rygsøjlen. Men samtidig var hun meget anspændt og stresset på grund af smerter og den forestående semifinale. Det var altså ikke kun et fysisk, men også et psykisk problem, der gav spændinger i hele kroppen. Og derfor virkede min helhedsbehandling så godt", konstaterer Erling Andersen.

Erling Andersen opdagede Body SDS-behandlingen, da han som triatlet blev kureret for nogle overbelastningsskader.

Erling Andersen opdagede Body SDS-behandlingen, da han som triatlet blev kureret for nogle overbelastningsskader.

Mirakel-behandling

Den lokale Body SDS-behandler opdagede selv metodens effekt, da han som triatlet fik kureret nogle overbelastningsskader, han ellers ikke kunne komme af med.
Det fik Erling Andesen til uddanne sig til Body SDS-behandler, hvor han blev udlært af Ole Kåre Føli, der som behandler på cykelholdet Saxo Bank blev kendt som Riis's mirakel-mand.

Ikke anerkendt

Alligevel er Body SDS-behandlingen stadig ikke anerkendt og godkendt i videnskabs- og etablerede behandlerkredse. Og den må derfor stadig gå under betegnelsen alternativ behandling.
"Det er et kæmpe irritationsmoment, fordi man hele tiden skal bevise, at det er i orden og virker", ærgrer Erling Andersen sig.
Nu behøver han dog i hvertfald ikke længere at kæmpe for at overbevise en professionel kroatisk tennisspiller om behandlingens virkning.
"Martic spurgte mig bagefter, om jeg fremover havde lyst til at rejse ud og behandle hende, hvis det blev nødvendigt",

Behandler AG København

Erling Andersen har dog rigeligt at se til herhjemme. Både med sine mange "almindelige kunder" i klinikken Bedre Krop på Bregnerødvej i Farum, og med flere danske topidrætsfolk som den lokale landsholds-triatlet Jens Grønbæk og håndboldholdet AG København.
"Men jeg benyttede da lejligheden til at give Martic's fysioterapeut nogle gode kostråd", smiler Erling Andersen og får endnu engang dermed slået fast, at det er det hele, der tæller i Body SDS.





Fakta

Body SDS: Alternativ behandlingsform Forebyggende og helbredende Psyke og fysik hænger sammen Ser krop som helhed Erling Andersen: Body SDS-behandler Klinik i Farum Bedrekrop.dk

Publiceret 17 April 2012 12:20

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl