Årets rute for PostNord Danmark Rundt er lagt gennem Furesø Kommune. Foto: Thomas Sjørup

Årets rute for PostNord Danmark Rundt er lagt gennem Furesø Kommune. Foto: Thomas Sjørup

PostNord Danmark Rundt kommer gennem Furesø

På 5. etape 25. august kører cykelfeltet gennem Furesø Kommune

Af
Michael Braunstein

cykling Der kan ses cykling på højt plan, når PostNord Danmark Rundt køres fra 21.-25. august - og på 5. og sidste etape 25. august kommer feltet gennem Furesø Kommune.

5. etape går fra Roskilde til Frederiksberg, med start på Stændertorvet i Roskilde med domkirken som kulisse.

I Roskilde vil der være underholdning og indskrivning fra kl. 10.45 og masterstart kl. 12.25.

Ruten går fra Roskilde til Hove, Veksø, Søsum, Ganløse, Buresø, Slangerup, Lystrup og Uggeløse, inden den kommer til Værløse, hvor der køres ad Fiskebækvej, Kollekollevej, Skovløbervangen og Skovlystvej. Derefter går ruten til Ballerup, Islev og Frederiksberg.

Første målpassage på Frederiksberg Allé ventes at ske cirka kl. 14.40. Der køres 10 omgange á 6,75 km., med forventet opløb kl. 16.15.

Den samlede distance i PostNord Danmark Rundt 2019 er 727 km.

Publiceret 03 August 2019 09:00