Med støtte fra Toms Guldpulje, der har til formål at få flere familie til at røre sig, har Værløse Gymnastik fået et Ninjalandskab til holdene på Syvstjerneskolen. Privatfoto

Med støtte fra Toms Guldpulje, der har til formål at få flere familie til at røre sig, har Værløse Gymnastik fået et Ninjalandskab til holdene på Syvstjerneskolen. Privatfoto

Værløse Gymnastik får Ninjalandskab på Syvstjerneskolen

Med støtte fra Toms Guldpulje kan Værløse Gymnastik nu byde velkommen til gymnastik på Syvstjerneskolen med endnu flere skumredskaber

Værløse Gymnastik har fået bevilliget 10.000 kroner i støtte fra Toms Guldpulje, der har som formål at få flere familier ud og røre sig sammen.. Med bevillingen kan Værløse Gymnastik nu byde indenfor til gymnastik med endnu flere skumredskaber på Syvstjerneskolen.

Formand Gitte Dahl ser især frem til, at Værløse Gymnastik nu har mulighed for at skabe endnu flere bløde redskabsbaner til de mindste gymnaster, der går til gymnastik sammen med deres forældre lørdag formiddag.

De nye skumredskaber – et såkaldt Ninjalandskab – er også som skabt til foreningens nye mikroparkourhold for de 6-8 årige drenge.

Værløse Gymnastik har flere hold for de helt små, der går til gymnastik sammen med deres forældre, de små, der går uden deres forældre og de lidt større på Syvstjerneskolen, og det er forventningen, at op mod 150 børn får glæde af de nye redskaber.

Samtidig håber formand Gitte Dahl, at de nye redskaber kan lokke endnu flere fædre til at gå til far/barn gymnastik med deres børn, ligesom der stadig er plads på foreningens onsdagspuslingehold.

hhs

Publiceret 30 September 2019 07:57