Nederlag og sejr til Furesøs håndbolddamer. Privatfoto

Nederlag og sejr til Furesøs håndbolddamer. Privatfoto

Nederlag og sejr til Furesøs damer

Kamp på udebane endte 27-26, men hjemme tog holdet hele stikket

håndbold Furesøs håndbolddamer måtte i torsdag i sidste uge tage hjem frra udekampen mod FIF på Frederiksberg med et nederlag på 27-26. Der var tale om en "rodet kamp", skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor en skuffet træner Morten Petersson var skuffet over, at holdet ikke fulgte taktikken i første halvleg og igen brændte for mange chancer.

En bedre anden halvleg hjalp på tingene, men at være bagud med fem mål ved pausen skulle vise sig at være for stor en mundfuld. Klubben fremhæver, at der var tre u-19-spillere med i kampen, og her spillede især Lærke Finneman en god kamp, skriver klubben.

Sejr lørdag

Heldigvis var der gevinst lørdag, da Furesødamerne mødte Ajax på hjemmebane. Her blev det til en sejr på 27-20.

"Målmand Pernille Bækdahl stod en rigtig god kamp bag det velspillenende forsvar og i angrebet var Valentina loncar og Ronja Levisen gode til at vælge de rigtige løsninger. Generelt var det en holdindsats med god fight og humør som gjorde at Furesø kunne afslutte kampen 27-20," skriver klubben.

Lørdag den 2. november spiller damerne endnu engang, og det er hjemme mod Roskilde. Dagen byder også på en hjemmekamp for Furesø Håndbolds herrer.

jbt

Publiceret 28 October 2019 02:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl