Marie Kruses drenge videre i Skolepokalen

Vandt 2-0 på udebane mod Lærkeskolen

Af
Jan F. Stephan (foto)

fodbold Marie Kruses Skoles drenge er videre i Skolepokalen med en sejr på 2-0. Det skete fredag på Stenløse Station, hvor holdet fra Farum mødte Lærkeskolen. Dermed er holdet i semifinalen i Nordsjællandskredsen.

Ifølge holdets træner, Allan Kristensen, stod chancerne i kø, fortæller han i en pressemeddelelse. Men holdet måtte alligevel vente til 2. halvleg, før kampens dobbelte målscorer, Mads Dalgaard, åbnede målkontoen med en flugter fra distancen. Og det var ikke helt tilfældigt, at målet var et langskudsmål.

”I pausen aftalte vi at skyde mere udefra, og så scorer vi til 1-0 i første minut af 2. halvleg. I disse kampe er det nemlig ofte en målmand, som ikke er vant til at stå på mål,” fortæller Allan Kristensen, der har trænet skoleholdet gennem de sidste 10 år.

Furesø Avis' Jan F. Stephan var på pletten, og du finder flere billeder på furesøavis.dk.

jbt

Publiceret 06 November 2019 15:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl