Trods lidt rigelig spænding fik Furesøs Håndboldherrer hevet de to point og en sejr i land over Køge med 21-19. Pressefoto

Trods lidt rigelig spænding fik Furesøs Håndboldherrer hevet de to point og en sejr i land over Køge med 21-19. Pressefoto

Fin sæsonstart for håndboldherrer

håndbold Sæson 2019/2020 er indledt med fem flotte sejre og et enkelt nederlag. Furesøs Herrer ligger nummer to i puljen a point som puljens nr. et, der har scoret 14 mål flere end Furesø.

Lørdag spillede Furesøs herrer i en stemningsfyldt Værløse Hal mod Køge og fik trods lidt rigelig spænding hevet de to point og en sejr i land med 21-19. Sikkert målmandspil med mange redninger af Martin Knudsen bragte Furesø solidt foran i første halvleg. De to velspillende fløje - Benjamin Jacobsen og William Andersen - og den rutinerede stregspiller Nikolaj Wrede kom hver især på måltavlen med fire mål.

Kampens topscorer blev Kristoffer Skræddergaard med 6 mål. Jens Ejrnæs Tønder tog det afgørende straffekast i slutningen af anden halvleg og cementerede dermed Furesøs sejr med +2 mål og dermed de vigtige to point.

gs

Publiceret 12 November 2019 00:00